Almindelige salgs- og leveringsbetingelser



Version af 01 Jan. 2021

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, medmindre andet er skriftligt aftalt mellem VERIDATA ApS, CVR.nr. 41 81 76 90 og Kunden, uanset hvor Kunden er hjemmehørende, og når Kunden er erhvervsdrivende. Samtlige anskaffelser er at anse som handelskøb.

For visse kontrakttyper kan gælde supplerende betingelser. Disse betingelser skal have forrang i tilfælde af afvigelse fra VERIDATA ApSs salgs- og leveringsbetingelser. Ved uoverensstemmelse mellem VERIDATA ApSs salgs- og leveringsbetingelser og Kundens almindelige betingelser er VERIDATA ApSs salgs- og leveringsbetingelser gældende, medmindre andet er aftalt.

1. AFTALEGRUNDLAG
1.1. En afgiven ordre er først bindende for VERIDATA ApS, når Kunden har modtaget skriftlig ordrebekræftelse eller ved levering. En ordre optages til den på tidspunktet for VERIDATA ApSs ordrebekræftelse gældende pris. Afviger ordrebekræftelsen fra Kundens ordre, skal Kunden inden 8 dage meddele VERIDATA ApS derom. I modsat fald gælder ordrebekræftelsen.

1.2. Tilbud afgivet af VERIDATA ApS er kun bindende for VERIDATA ApS, såfremt overensstemmende accept er modtaget hos VERIDATA ApS
inden 30 dage efter tilbuddets afgivelse til Kunden.

1.3. Et tilbud eller en ordrebekræftelse vedrørende varer, som ikke findes på VERIDATA ApSs eget lager, er afgivet med forbehold for muligheden for fremskaffelse af pågældende varer. Kan varerne ikke fremskaffes, kan VERIDATA ApS tilbagekalde det afgivne tilbud og/eller annullere den afgivne ordrebekræftelse uden, at dette berettiger Kunden til at rejse krav mod VERIDATA ApS af nogen art.

2. PRISER
2.1. Alle priser er ekskl. omkostninger til fragt, transaktionsgebyr i forbindelse med kreditkortbetaling, moms og eventuelle andre offentlige afgifter.

2.2. For serviceydelser, herunder rådgivning etc. fra VERIDATA ApS til Kunden, beregnes de hos VERIDATA ApS til enhver tid gældende timesatser. Transportomkostninger og øvrige udlæg beregnes særskilt.

2.3. Serviceydelser ydes under forudsætning af, at produkterne er korrekt installeret, og der ikke er foretaget ændringer i disse.

2.4. VERIDATA ApS er berettiget til indtil og med leveringsdagen at ændre priserne i overensstemmelse med ændringer i valutakurser, indkøbspriser, told, fragt og forsikringssatser eller andre forhold, som ligger udenfor VERIDATA ApSs kontrol. Forøges VERIDATA ApSs omkostninger som følge af Kundens forhold, kan VERIDATA APS kræve godtgørelse herfor.

2.5. VERIDATA ApS tager forbehold for udsolgte/udgåede varer og prisfejl.

3. BETALING
3.1. Forfaldsdato indtræder ved levering, medmindre andet er aftalt.

3.2. Betaler Kunden ikke rettidigt, tilskrives renter fra forfaldsdato med 1,8 % pr. påbegyndt måned. VERIDATA ApS er i øvrigt berettiget til at kræve et fast kompensationsbeløb for forsinket betaling, kr. 310,00, samt øvrige inddrivelsesomkostninger.

3.3. Betaler Kunden ikke rettidigt, og/eller modtager VERIDATA ApS ikke tilfredsstillende kreditoplysninger om Kunden, er VERIDATA ApS berettiget til at standse leveringer, indtil der sker forudbetaling eller sikkerhedsstillelse. Sker forudbetalingen eller sikkerhedsstillelse ikke inden en af VERIDATA ApS fastsat frist, er VERIDATA ApS berettiget til at hæve købet.

3.4. Kundens pligt til rettidig betaling består uanset en eventuel afgivet reklamation, alternativt skal Kunden deponere købesummen. Kunden er ikke berettiget til at modregne. Har parterne indgået en aftale, og Kunden er helt eller delvist i mora med en rate, forfalder den fulde restgæld straks til indfrielse.

4. EJENDOMSFORBEHOLD
4.1. VERIDATA ApS forbeholder sig ejendomsretten til det leverede, indtil fuld betaling er præsteret.

4.2. Leveret software til Kunden kan ikke returneres jf. producentens retningslinjer.

5. LEVERING
5.1. Levering sker Ex Works.

5.2. Varen (software licens) sendes som elektronisk levering fra VERIDATA ApSs underleverandør eller VERIDATA ApS til den af Kunden oplyste leverings e-mail.

5.3. Levering foretages snarest muligt under behørig hensyntagen til leveringstider hos VERIDATA ApSs underleverandører. VERIDATA ApS er således berettiget til at foretage successiv levering og fakturering. Aftalt leveringstid anses for overholdt, når VERIDATA ApS forinden udløbet har afsendt leverancen, eller denne står til rådighed for Kunden.

6. MANGLER OG REKLAMATION
6.1. Kunden er forpligtet til at undersøge det leverede ved modtagelsen. Såfremt Kunden konstaterer eller burde have konstateret, at det leverede lider af mangler, skal Kunden straks gøre manglen gældende. Reklamation skal ske skriftligt. Reklamerer Kunden ikke rettidigt, bortfalder Kunden ret til at gøre manglen gældende. Fristen gælder ligeledes ved reklamationer over serviceydelser m.v.

6.2. En mangel anses ikke at foreligge, såfremt Kunden har anvendt det leverede forkert, herunder tilsidesat retningslinjer fra VERIDATA ApS eller VERIDATA ApSs underleverandører, eller såfremt Kunden eller tredjemand uden VERIDATA ApSs samtykke har udført ændringer eller fået foretaget indgreb i det leverede.

6.3. Konstaterer VERIDATA ApS, at en vare, der reklameres over, er mangelfri, er VERIDATA ApS berettiget til at fakturere omkostninger afholdt af VERIDATA ApS i den forbindelse.

7. ERSTATNING
7.1. VERIDATA ApS er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder tabt avance, goodwill, manglende eller ikke opnåede økonomiske fordele og målsætninger, produktionstab, tab af data, IT Virus, tab som følge af at VERIDATA ApSs leverancer ikke kan benyttes som forudsat, eller tab som følge af at en aftale med tredjemand falder bort eller misligholdes.

7.3. VERIDATA ApS er ikke ansvarlig for tingskade, herunder skade på IT-udstyr, opstået som følge af defekt ved det solgte produkt. VERIDATA ApS er heller ikke ansvarlig for skade på produkter, der er fremstillet af Kunden, og hvori VERIDATA ApSs produkter indgår eller for produkter, hvori sådanne af Kunden produkter indgår. VERIDATA ApS fraskriver sig således i videst muligt omfang og i overensstemmelse med præceptiv dansk ret, produktansvar og ansvar mellemhandler. I den udstrækning VERIDATA ApS måtte blive pålagt et produktansvar over for tredjemand, er Kunden forpligtet til at holde VERIDATA ApS skadesløs i samme omfang, som VERIDATA ApSs ansvar er begrænset.

7.4. VERIDATA ApS fraskriver sig ethvert ansvar for tab og skader, der måtte opstå i forbindelse med at VERIDATA ApS stiller konsulenter til rådighed for opgaver, hvor den overordnede ledelse af opgavens udførelse styres af Kunden eller tredjemand.

8. OPLYSNINGSPLIGT
8.1. Oplysninger fra VERIDATA ApS eller en af VERIDATA ApSs forretningsforbindelser vedrørende produkters anvendelighed, og tekniske data i kataloger, brochurer, prospekter, annoncer og lignende, er alene at betragte som omtrentlige og kan ikke anses som tilsikrede, og VERIDATA ApS er ikke ansvarlig for, at det leverede opfylder Kundens behov eller anvendelsesformål.

8.2. VERIDATA ApS kan tilbyde Kunden at installere det leverede i overensstemmelse med producentens retningslinjer. For sådan installation beregnes de af VERIDATA ApS til enhver tid gældende timesatser. VERIDATA ApSs installation udskyder ikke tidspunktet for risikoens overgang eller forfaldsdagen for betaling for de leverede produkter.

9. BRUGSRET, GARANTI OG OVERDRAGELSE TIL TREDJEMAND
9.1. Softwaren skal anvendes i overensstemmelse med instruktionerne fra producenten, instruktionsbøger og lignende materiale. Kunden må ikke kopiere softwaren og/ eller dokumentationsmaterialet og må ikke foretage ændringer i softwaren. Foretager eller lader Kunden foretage ændringer i softwaren, bærer Kunden selv det fulde ansvar for ændringerne.

9.2. Det leverede er alene undergivet VERIDATA ApSs underleverandørers eller producenters garantier, garantiperioder og reklamationsfrister og vilkårene herfor. VERIDATA ApS giver ingen selvstændige garantier eller rettigheder i øvrigt for det leverede.

9.3. Software må ikke videresælges eller overdrages til tredjemand.

10. TVISTER
10.1. Tvister i anledning af nærværende salgs- og leveringsbetingelser afgøres efter dansk ret, dog undtaget dansk rets lovvalgsregler. Værneting for retssag anlagt af Kunden mod VERIDATA ApS er VERIDATA ApSs hjemting. Værneting for retssag anlagt af VERIDATA ApS mod Kunden er VERIDATA ApSs hjemting eller Kundens almindelige hjemting, efter VERIDATA ApSs valg.

11. VERIDATA MANAGED SERVICES (VMS)
11.1. Alle VERIDATA’s Managed Services, gælder et år, fra købsdato.

11.2. Managed Services udføres over telefon, via e-mail eller remote session.

11.3. VERIDATA er ikke ansvarlig for direkte eller indirekte skade, tab, udgifter eller omkostninger, som kunden måtte have pådraget sig som følge af brugen af indkøbte produkter eller VERIDATA’s Managed Services aftale.

11.4. VERIDATA forbeholder sig ret til at annulene en Managed Services aftale, såfremt aftalen misbruges, uden yderligere kompensation.

12. TAVSHEDSPLIGT
12.1. VERIDATA ApS, dennes personale, forhandlere og underleverandører skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende Kundens eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af nærværende aftale. Kunden, konsulenter og andre der bistår Kunden, pålægges tilsvarende forpligtelse med hensyn til oplysninger om VERIDATA ApSs forhold.

12.2. Oplysninger om Kunden vil blive opbevaret i overensstemmelse med gældende love om databeskyttelse.